Velkommen til Brovst Murer- og Entreprenørforretning

Stolthed bag arbejdet
Hos Brovst Murer- og Entreprenørforretning har vi udført kvalitetsarbejde i snart 40 år. Vores 14 medarbejdere er håndplukkede blandt de bedste, og vi gør en stor indsats for, at de fortsat er glade for at være en del af virksomheden. Tilfredse medarbejdere lægger nemlig stolthed i arbejdet.

Ingen mur af regninger
Brovst Murer- og Entreprenørforretning varetager alle former for murer- og entreprenøropgaver for private, offentlige instanser og erhverv – lige fra udskiftning af enkelte fliser til totalentrepriser, hvor vi sørger for hele opgaven og skaffer smede, elektrikere, tømrere etc. Hos os får du kun én samlet regning
og mindst muligt besvær.

Kvalitet helt ind i sprækkerne
Enhver udfordring er velkommen hos os, men vores speciale er renovering af kirker, herregårde og gamle ejendomme. Vi har blandt andet foretaget facaderenovering på Brovst kirke, renoveret tårnet på Sankt Katrine Kirken i Hjørring og renoveret gavlen på Sofiendal Gods i Skanderborg. En god renovering
bevarer bygningens originalitet. Derfor bruger vi for eksempel munkesten og de gamle opskrifter på mørtel. Ønsker du håndværksmæssigt korrekt udført arbejde helt ned i detaljen, er vi de rette til opgaven.

Udførelse til tiden
Vi sætter en ære i at overholde vores aftaler, og vores kunder oplever os som troværdige og pålidelige. Vi springer aldrig over, hvor gærdet er lavest – så siger vi hellere nej tak til opgaven. Brovst Murer- og Entreprenørforretning
skal nemlig fortsat levere beviser på, at kvalitetsarbejde rent faktisk godt kan udføres til tiden